Hinsides skyld og soning
Jean Améry
Et af de vigtigste holocaust-vidnesbyrd i tysk litteratur kan snart læses på dansk.
Hinsides skyld og soning (Jenseits von Schuld und Sühne) af den østrigske forfatter Jean Améry udkom første gang i 1966 og siden i en revideret udgave fra 1977. Værket består af fem selvstændige dele der hver især udfolder forskellige aspekter af Amérys egne oplevelser fra koncentrationslejrene Auschwitz, Buchenwald og Bergen-Belsen; dem forsøger han at bearbejde her. Første del handler om den intellektuelles særlige udfordringer i kz-lejren; anden del om erfaringerne med og de livslange følger af tortur; tredje del om at blive frataget hjem, fædreland, sprog og kulturel identitet; fjerde del om følelsen af ressentiment og det uoverkommelige ved at tilgive; femte del om tvangen til og umuligheden af at være jøde.
Améry er i stadig dialog med andre holocaustoverlevere, men også med digtning, filosofi og psykologi som bringes i spil i hans radikale forsøg på at lodde dybden af sin skæbne. Bogen er også et politisk skrift. Améry er anfægtet dels af det han opfatter som tyskernes manglende selvopgør, dels af den antisemitisme han ser blusse op igen i efterkrigstidens Europa.
Bestil bogen hos din fortrukne boghandler
kr. 299,95
ISBN: 9788793890688
Udgivelsesdato: 9. april 2025
Oversætter: Adam Paulsen