Forfattere ved Café Monde

Christine Wunnicke

Christine Wunnicke er født 1966, bosat i München og forfatter til en lang række prisbelønnede fortællinger. Romanen "Damen med den bemalede hånd" sikerede hende årets Wilhelm Raabe-Literaturpreis og en shortlisting til Deutscher Buchpreis. Wunnicke er en af de bedst bevarede hemmeligheder i tysk samtidslitteratur, til trods for at hun har været i branchen i over tyve år, skrevet en stribe anmelderroste romaner og fortællinger samt et utal af hørespil.

Eugen Ruge

Eugen Ruge er født 1954 i Soswa i Uralbjergene i det vestlige Rusland, og han begyndte sin forfatterkarriere med at skrive skuespil og radiospil. For romanen "I tider med aftagende lys" modtog han Deutscher Buchpreis. Hans families historie er præget af sovjettiden, og det er også et dyk ned i den kommunistiske bedstemor Charlottes kadrearkiver der har inspireret Ruge til at skrive "Metropol", hans nyeste roman (2019, da. 2021).