Landbruget skabte det danske samfund (Bind 1+2)
Søren Kjeldsen-Kragh
Dansk landbrugs succes i perioden 1750-1914 var baseret på nyindførte institutionelle forhold og holdninger – tænk blot på andelsbevægelsens økonomisk-demokratiske tradition, der blandt andet tilgodeså værdier såsom skoleuddannelse og organisering med en større grad af selvbestemmelse.
Har udviklingen i nyere tid fået fortællingen om landbruget til at forvitre til en myte? Også landbrugets problemer, specielt efter 1960, er knyttet til institutioner og holdninger: EU’s landbrugsstøtte og troen på ubegrænsede størrelsesøkonomiske fordele har været problematiske; de har hæmmet interessen for at finde nye udviklingsveje.
Værket i to bind leder frem til en konklusion om fremtiden. Der gives input til, hvad man bør gøre for at forbedre forholdene fremover, nationalt og internationalt, så dansk landbrug kan blive mere bæredygtigt, understøtte ny beskæftigelse og begunstige en positiv samfundsudvikling også i andre dele af verden.
Bestil bogen hos din fortrukne boghandler
Udgivelsesdato: 2. maj 2025