Saxo gennem 450 år
Peter Zeeberg
Danmarkshistorien fra renæssancen til i dag ligger som en underliggende fortælling i denne bog, der følger 450 års forvandlinger af Saxos klassiker. Den danske historieskriver bag det mest berømte litterære værk fra middelalderen i Danmark er blevet oversat seks gange, fra Anders Sørensen Vedel i 1575 til Peter Zeeberg i det 21. århundrede.
En sådan tradition overgås på dansk kun af bibelen. Det gør Saxo til et uvurderligt materiale til at studere hvordan tolkninger afspejler deres tid.
"Under arbejdet med oversættelsen havde jeg en tydelig følelse af at jeg skulle fremlægge en ny Saxo. Det spændende er jo så at finde frem til hvad det nye var. Hvad ser vi i en middelalderlig klassiker, som forgængerne ikke så?" – Peter Zeeberg har siden 1995 været ansat ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor han er seniorredaktør. Har har bl.a. oversat Danmarks vel nok vigtigste historiske skrift, nemlig ‘Saxos Danmarkshistorie’.
Bestil bogen hos din fortrukne boghandler
kr. 199,95
Udgivelsesdato: 14. februar 2025