I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.

Tilgangen er humanistisk og kritisk. Ligeret forsvares, særret udfordres. Den overordnede pointe er, at #MeToo-revolutionens særlige amokløb i Norden må ses som udtryk for et politisk og værdimæssigt skred, hvor de sociale menneskerettigheder ikke længere supplerer de civile: Retten til ikke at blive krænket truer snarere den balance mellem lighed og frihed, som er grundlæggende for den nordiske velfærdsmodel.

”Jeg skal med det samme understrege, at selv om jeg så vidt muligt bestræber mig på afbalanceret saglighed og objektivitet, når det gælder sagernes indhold, så vil mine konklusioner uvægerligt være farvet af den kritiske tilgang, jeg selv har og hele tiden har haft til MeToo-fænomenet. De tre sager er ikke de eneste sager; men dels repræsenterer de et bredt spektrum af MeToos indflydelse på nordisk kultur- og samfundsliv i 2018, dels fik de alle en lang og sej levetid i pressen og på de sociale medier. Derfor synes de oplagte at tage udgangspunkt i”

[citater fra bogen]

”Den ’personlighedens individualitet og fremhævelsen af dens særegenhed’, som Erich Fromm talte om – og talte om som det værdifuldeste af alt – synes at være blevet afskaffet med et fingerknips. 200 års civilisationskamp forgæves! Hvis man ser det ud fra et liberalt humanistisk synspunkt.”

BOGEN ER UDKOMMET 12. JUNI 2019

Indlægget Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger blev først udgivet på U Press.

Forskellige tilgange til 'distancens patos' er repræsenteret ved en række bidrag. Bogens forfattere fortolker tilbagetrækningens figur som del af en tradition, der er aktuel igen.

Indlægget Distancens patos blev først udgivet på U Press.

Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model? 

1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur.

Indlægget Det lange lys. 2000-tals spørgsmål, 1700-tals svar blev først udgivet på U Press.

Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhed forsvarede sin doktorafhandling om efterkrigstidens litterære virkelighedstolkninger. Siden har angreb og modreaktioner givet striden om identitet frisk vind i sejlene, med anmeldelser og kommentarer i dagbladene, live-debat på Louisiana, folkemøder i landets regioner, breve og nye artikler.

Mange af debattens forskellige stemmer samles i bogen, hvor digtere, litterater og undervisere i dansk undersøger zonen mellem jeg-fornægtelse, jeg-dyrkelse og jeg-dannelse.

Marianne Stidsen

Thomas Bredsdorff

Per Thomas Andersen

Anne-Marie Mai

Tue Andersen Nexø

Lars Bukdahl

Henk van der Liet

Bo Hakon Jørgensen

Nils Gunder Hansen

Jes Stein Pedersen

Birgitte Darger

Hanne Richardt Beck

Suzanne Brøgger

Niels Frank

Søren Peter Hansen

Ivan Z. Sørensen

Bent Christensen

Claus Elholm Andersen

Eva Haettner Aurelius

Søren Schou

Erik Svendsen

Mads Julius Elf

Madame Nielsen

Indlægget ‘Jeg’ er fandme til! Litteratur og identitet til debat blev først udgivet på U Press.

Indlægget Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi blev først udgivet på U Press.

Indlægget Levende litterater – Samtaler om kritikkens guldalder blev først udgivet på U Press.

Vestens efterhånden jammerlige udgave af individualismen sættes under debat. Svaret på samtidens store spørgsmål om identitet søges i litteraturen. Ud af dette heterogene stof øjner man bevægelsen fra en kritisk til en selvkritisk humanisme.

I bind I: ”Litteratur, identitet og senmodernitet” udvides efterkrigstidens forståelsesrammer. Der kastes nyt lys over virkelighedstolkningen i Heretica-bevægelsen, konfrontationsmodernismen, sentressernes opbrudsgeneration, 70’ernes marxistiske og feministiske litteratur og vor tids kropsmodernisme og postmodernisme. Det står efterhånden klart, at periodens begreber om identitet forandrer sig og må føres ajour. Det bliver de her.

I bind II: ”Skandinavisk litteratur i globaliseringens tid” nærlæses forfattere som Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Pia Juul, Niels Frank, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann, Christian Jungersen,­ Claus Beck-Nielsen, Stig Larsson, Jan Kjærstad, Karl Ove Knausgård­­ og andre. Spørgsmålet er, hvordan virkeligheden af i dag egentlig føles og fortolkes. Af den enkelte. Indeni.

Om forfatteren: Marianne Stidsen, f. 1962, dansk littera­turforsker; mag.art. og lektor på ­Københavns Universitet med speciale i den nyeste danske littera­tur, som hun har kortlagt kyndigt med Ankomster – til 90’erne (1995) og Udveje – fra 90’erne (2001). Hun har tillige udforsket denne litteraturs ældre rødder, bl.a. hos Jens Baggesen. I Idyllens grænser (2002) er emnet postmodernismen. Marianne Stidsen blev i 2014 optaget som medlem af Det Danske ­Akademi. www.denstoredanske.dk

Indlægget Den ny mimesis – virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig I-II blev først udgivet på U Press.