
Regnskovens religion. Forestillinger og ritualer blandt Borneos sidste jæger-samlere
Mikael Rothstein
Rothsteins store værk er en religionshistorisk ekspedition ind i penanernes verden. Læsere inviteres med til de sidste nomadiske jæger-samlere i den malaysiske delstat Sarawak – ind i den kulturform, som har formet os alle og ladet os leve som mennesker gennem 200.000 år.Ingen ved hvor længe penanerne har levet i det centrale Borneos regnskov. Selv fortæller de, at de altid har været der. Verden har ingen begyndelse, og det har menneskenes historie heller ikke, siger de. Indtil for få årtier siden havde de fleste penaner kun et vagt kendskab til verden omkring dem, men tømmerdrift, moderniseringsbestræbelser og kristen mission har forandret deres verden radikalt. Nu ved de, at deres kultur har en ende.Religionshistorikeren og forfatteren Mikael Rothstein har opholdt sig hos penanerne på ti forskningsrejser. I denne bog sætter han religiøse forestillinger, mytologier og ritualer i centrum og præsenterer penanernes begreber om levende og døde, dyr og ånder, tid, steder, de fysiske omgivelser og meget mere. Etnografisk beskrivelse og religionshistorisk analyse forenes med argumenter til støtte for kulturel mangfoldighed, ansvarlig omgang med miljøet og respekt for dem, som har andre guder end en selv.Se en lille film om forskerens favorit: et pusterørLæs mere om bogen på videnskab.dk
Bestil bogen hos din fortrukne boghandler
kr. 399,95
Udgivelsesdato: 5. oktober 2016
Presse
♥♥♥♥♥♥ Politiken, “Seks hjerter for den originale forskning, vellykkede formidling og vigtige kritik – på dansk”
Finn Stefánsson i Religion – tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF: ”Denne religionshistoriske monografi er en imponerende bedrift, resultatet af mange års feltstudier og forskningsbaseret teoretisk arbejde. Bogen er af et format, så man kan undre sig over, at den ikke er en disputats (…) Med dette værk bevæger Rothstein sig helt op i den øverste kategori af originalt tænkende og undersøgende danske religionshistorikere og antropologer.”